Madspild kan du lære at undgå med et madlavningskursus hos Birte Brorson

Madlavningskurser og workshops

Birte Brorsons kurser og workshops bliver typisk bestilt af kunden og afholdt i dennes lokaler. Vi tilrettelægger indhold, tid og sted sammen med kunden efter behov og fagligt niveau. Vi afholder også færdigpakkede kurser og workshops - følg med i nyhederne på denne hjemeside eller ring til os, hvis du har spørgsmål.


Hvem er vores kunder?

Vi holder kurser for alle typer køkkener/ madsteder store som små, offentlige som private fra børneinstitution til hospital, fra virksomhedskantine til restaurant, cafe, skolebod eller hjemkundskab. Vi tilbyder også kurser for private f.eks. grupper af singler, virksomhedsledere, teenagere, husmødre m/k, som gerne vil have en fælles oplevelse, der både er vel-smagende, underholdende og lærerig. For ikke-køkkenfolk i f.eks. kantineudvalg eller offentlig forvaltnig,  er en workshop en god måde at komme i gang på, når økologi, klima og bæredygtighed bliver sat på dagsordenen af chefer eller politikere.

 

Form og indhold:

Birte Brorsons kurser og workshops er altid underholdende og tankevækkende og inddrager deltagernes kompetencer. Kurser og workshops er designet til at skabe varig forandring, ikke til at producere endnu en pæn mappe på køkkenhylden. Al mad og alle måltider har en kontekst - historisk, kulturelt og geografisk - det giver perspektiv til både kurser og workshops. Vi lever i en samfund, hvor fødevareindustrien har fingrene i mere end 90 % af alle madvarer. Vores kurser og workshops sigter mod at få maden tilbage i egne gryder, lavet af de bedste råvarer i økologisk/biodynamsik og klimavenlig form. For sundhedens, smagens og sanselighedens skyld. I mange køkkener er hard core mad fra bunden for stor en mundfuld på én gang, så vi tager ét skridt ad gangen altid med udgangspunkt i det enkelte køkken. Vi bruger humor og selvironi, de bedste værn mod selvhøjtidelige frelste pegefingre.

 

Lokaler:

Typisk kommer vi ud til kunden. Til de teoretiske kurser bruger vi et egnet lokale hos kunden med f.eks. whiteboard og meget gerne div. AV-udstyr. Hvis det ikke findes, løser vi det uden. Praktiske køkkenkurser og workshops afholdes i kundens eget køkken, f.eks. storkøkken, restaurant-, kantine- eller daginstitutionskøkken. Hvis flere køkkener slå sig sammen om udgiften, finder vi det bedst egnede køkken blandt deltagerne. Ellers er et nærliggende skolekøkken ofte en god løsning. Til de færdigpakkede kurser bruger vi egnede køkkener i den landsdel, hvor kurset tilbydes. Ligesom vi også gerne finder egnet køkken, hvis kundens eget er for lille

 

Tidspunkt og varighed: 

Tidspunkt og varighed aftaler vi med kunden og indpasser os efter deltagernes hverdag, måske kan den mad, der kokkereres, indgå i dagens sortiment til kundens brugere.  

 

Hvad får man for pengene:
Når vi aftaler kurser og workshops med kunderne, afpasser vi prisen efter, hvad vi yder i form af opskrifter, pjecer, kursusbeviser, evalueringsmateriale osv. Vi tilrettelægger gerne ydelsen, så den passer til kundens budget, så vi får mest mad, sundhed, klima og/eller økologi for pengene.