Kantine, skolebod, idrætsanlæg

Kantiner, skoleboder og idrætsanlæg skal friste kunderne til at tage penge op af lommen ofte i konkurrence med andre tilbud i nabolaget. Det er helt andre vilkår, end dem man møder i typiske børne- og ældreinstitutioner, hvor "kunderne" spiser det, der bliver serveret inden for et fast budget. Scroll ned og læs mere.... 

 

Kantiner 

Det er spændende og fagligt udfordrende at udvikle et velsmagende og bæredygtigt koncept af økologiske, lokale råvarer uden at skulle sætte sine priser op. "Vi serverer det kunderne vil have", er den klassiske argumentation imod denne linje. Men argumentet holder erfaringsmæssigt kun for 15 - 20 % af kunderne. Glæd i stedet de andre 80- 85 %.

 

Vi har med stor succes hjulpet mange kantiner med en omkostningsneutral omlægning, - ring og hør nærmere. Vi arbejder typisk ude hos kunderne.  

 

 

Skolebod - skolemadsordning

Der er gennemført mange forsøg med sund skolemad. De viser alle, at indlæringen styrkes, og at der bliver mere arbejdsro i klasserne. Medens vi venter på at alle skolebørn i Danmark får en gratis, sund og økologisk frokost, er der god grund til at gå i træning med at lære eleverne, at dejlig mad er andet end fast food og sodavand.

 

De færreste børn vælger en grovbolle frem for et stykke kage! Det kræver fantasi, tålmodighed og stædighed at holde på de unge kunder med et sundt, økologisk og klimavenligt tilbud især, hvis der er konkurrence fra nærliggende fast-foodtilbud.

 

Ring til os, vi hjælper med at udvikle et spændende, velsmagende og bæredygtigt koncept, som er til at betale.

 

Idrætsanlæg - sportsklub

Traditionen tro er tredje halvleg sodavand, slik og pomfritter.  Mange forpagtere i de danske idrætshaller er i disse år i gang med at bryde med traditionen for at følge en mere sund og bæredygtig trend. Det mister de kunder på, - ja, men der kommer erfaringesmæssigt nogen andre og flere til, som værdsætter økologi, sundhed og ordentlige råvarer.

 

Vær med i fortroppen, der skaber nye traditioner for tredje halvleg. Uanset om du har et stort og veludstyret køkken, eller om du kun har en microbølgeovn, er der mange muligheder for at ændre konceptet, så den mad, du tilbyder, harmonerer med den sport og motion, som kunderne primært kommer for at dyrke.

 

Måske har du lyst til at besøge andre idrætsanlæg, hvor det er lykkedes med et sundt, økologisk og klimavenligt udbud. Kontakt os og lad os hjælpe med at skrue et nyt koncept sammen.