Børn 0-6 år, SFO, klub, hjemkundskab
Omlægning af institutioner til børn går oftest let, det giver mening at servere sund og økologisk mad for børn. Derfor er gamle vaner lettere at ændre. Pengene til maden bliver typisk fundet ved at lave sundere mad dvs. spise mindre kød, mere groft og hjemmebagt brød, flere grove grøntsager i sæson m.v. Mange hundrede børneinstitutioner i Danmark er oppe på 90 - 100 % økologi uden at bruge flere penge.
Kontakt os, hvis I vil have hjælp til at komme i gang, hvis I er gået i stå midt i en omlægning, eller hvis I forlængst har omlægt, men trænger til ny inspiration Hvorfor ikke koble klimaet på, så I sparer CO2 via råvarevalg og tilberedningsmetoder? Læs mere nedenfor....
Børn 0-6 år
Grib chancen for at sætte økologi og klimavenlige råvarer på dagordenen nu, hvor alle børn skal have et dagligt måltid og hvor mange kommuner alligevel er ved at tænke nyt om maden til børnene. Selv for små midler er det muligt at servere dejlig økologisk mad.
SFO, fritidshjem og klubber
Der er stor spredning i madtilbuddene i SFO, klubber og fritidshjem, men det er oftest ret små budgetter. Uanset udgangspunkt er det altid muligt at finde veje til at tilbyde et økolgogisk måltid til børnene. Er budgettet kun til friske konventionelle gulerødder med iskoldt postevand hver dag, så må man værre kreativ og finde pengene i strøm- og vandbespareler eller noget helt andet, - og så er prisforskellen op til økologiske gulerødder jo heller ikke så stor.
Hjemkundskab
De fleste hjemkundskabslærere slås med usædvanligt små budgetter. Det kræver samarbejde mellem hjemkundskabslærerne, stram økonomisk styring og nøje planlægning af undervisningen kombineret med en god indkøbsaftale at finde penge til sund, klimavenlig og økologisk mad. Men der er mange positive erfaringer at bygge på fra skoler, som har gennemført omlægningen.